Gå til Indhold

Kæmpemæssig fornyelse af det østlige Aalborg

retur
Et overvældende flertal af beboerne har stemt ja til et forslag om gennemgribende renovering af Himmerland Boligforenings afdelinger på Blåkildevej, Fyrkildevej og Ravnkildevej - i daglig tale Kildeparken. Dermed er der åbnet for en kæmpemæssig fornyelse af flere end 1.000 boliger i d et østlige Aalborg.

- Vi forventer at komme til at investere mindst 1,3 mia. kr. i de tre afdelinger, der dermed bliver et af Danmarks absolut største projekter af sin art, fortæller direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening:

- Det er blandt renoveringsprojekter for almene boliger i Danmark til dato blot Vejleåparken i Ishøj, der vurderet på størrelse kan måle sig med Kildeparken.

Med den store tilslutning til forslaget har beboerne godkendt at Himmerland Boligforening blandt andet arbejder videre med at der kan ske bygningsmæssig ændring af de eksisterende blokke, at Blåkildevej, Fyrkildevej og Ravnkildevej kan forbindes og biler og busser dermed sive igennem området på de bløde trafikanters præmisser, at beboerne får mulighed for at etablere mindre serviceerhverv og at der kan etableres faciliteter og mødesteder for områdets børn og unge.

- Ud over at sikre gode boliger til fornuftige priser de næste mange år frem, er det vores ambition at skabe flere valgmuligheder for beboerne, for eksempel forskellige typer rækkehuse, boliger særligt egnede for ældre, boliger med mulighed for at drive erhverv og boliger specielt velegnede til bofællesskaber. Samtidig er det målet at gøre Kildeparken til et miljøvenligt boligområde, så vi når renoveringen er afsluttet vil have et område med et helt nyt ansigt, fornyede bygninger, bedre vejforhold og parkering og med nye servicefaciliteter for beboerne.



Foruden den omfattende renovering af områdets boliger er det hensigten at gennemføre en lang række markante fysiske ændringer, der vil give denne del af Aalborg et tiltrængt løft. Blandt andet arbejdes der med en omdannelse af de grønne områder, så der bliver tale om en langt mere varieret og oplevelsesrigt landskabsrum, ligesom det er planen at ændre store pladser mellem bygningerne til attraktive og aktive samlingspunkter for beboerne. Ole Nielsen fortæller:

- I planerne indgår etablering af Sportshangaren, der tænkes at være hele bydelens åbne, levende og inviterende scene for sport og idræt. Den skal forene byliv, idræt og kropskultur, så der på den måde bliver bygget bro mellem den formelle og den uformelle sport. Ordet "sportshangar" er tilsigtet, for byggeriet er tænkt som en hal, der - i lighed med en flyhangar - kan åbne store porte på vid gab, så der når vejret tillader det bliver skabt direkte forbindelse mellem udendørs og indendørs aktiviteter.

Det første store skridt i retning af fornyelse af det østlige Aalborg tog Himmerland Boligforening, da man tidligere i år indviede Sundheds- og Kvartershuset ud mod Humlebakken.

De omfattende forbedringer af boligerne i de tre afdelinger vil i sagens natur medføre huslejestigninger, hvilket beboerne med deres godkendelse af projektet har accepteret.


De omfattende forbedringer af boligerne i de tre afdelinger vil i sagens natur medføre huslejestigninger, hvilket beboerne med deres godkendelse af projektet har accepteret.

- Det er forskelligt, hvor meget boligerne stiger i husleje, idet der er forskel på hvor meget der skal foretages rundt om i afdelingerne. Fælles for alle boliger er dog, at vi sammen med kommunen og Landsbyggefonden står som garant for at huslejen ikke overstiger en rimelig grænse, der her er fastsat til knap 800 kr. pr. kvadratmeter pr. år, fortæller Ole Nielsen.

Han oplyser videre, at Himmerland Boligforening længe har arbejdet på en helhedsløsning til fornyelse af Kildeparken, men at en beslutning i Folketinget i maj i år for alvor satte damp under kedlerne. Her blev et flertal blandt politikerne nemlig enige om at øge Landsbyggefondens bevillinger i 2012 for at fremrykke investeringer i renovering af almene boliger:

- Det betyder at vi kan gennemføre renoveringen af de tre afdelinger med betydelig støtte fra fonden, uden at det belaster beboerne med massive huslejestigninger. Med beboernes tilslutning på plads kan vi nu gå videre til næste fase. Byggeriet vil blive opdelt i forskudte etaper, der bliver tilrettelagt ud fra den bedste byggerytme og den bedste byggeøkonomi. Forløber alt efter planerne kan vi gå i gang med projekteringen i 2013 og det er realistisk at vi kommer i gang med byggeriet i 2014. Det er endnu for tidligt at offentliggøre et forventet sluttidspunkt, men det er selvfølgelig ikke uden en vis bagtanke at vi benytter titlen Kildeparken 2020, når vi omtaler helhedsplanen for denne del af det østlige Aalborg



 
Navigation

Kontakt os

Tlf: 96 31 52 00

info@abhim.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10:00 - 14:00

Torsdag kl. 10:00 - 17:00
Fredag kl. 10:00 - 13:00


Telefontider


Mandag - onsdag kl. 9:00 - 15:00

Torsdag kl. 9:00 - 17:00
Fredag kl. 9:00 - 13:00


Se alle vores afdelinger

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 
Nej
OK

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger