Gå til Indhold

JA til Kildeparken 2020

retur
Kildeparkens store JA til helhedsplanen Kildeparken 2020 ved urafstemningen i oktober er blevet fejret i weekenden.
Og det på en ret utraditionel vis!

De mere end 2.500 beboere kunne lørdag stå op til morgenbrød og morgenavis bragt til døren.

Mellem klokken 7 og klokken 8 lørdag morgen sørgede frivillige forældre og børn fra fodboldklubben KB81 og håndboldklubben HK89 Båndbyerne for at sætte en pose foran hver lejlighed eller gårdhus i Kildeparken som tak for det store JA og for det engagement og interesse, det store renoveringsprojekt nyder fra beboernes side.

Poserne indeholdte fem rundstykker, et nyhedsbrev om renoveringsprojektet og ikke mindst dagens Nordjyske, sponseret af Nordjyske Medier.


Inden klokken 7 blev de mere end 5.000 rundstykker, nyhedsbreve og aviser sorteret og pakket af Himmerland Boligforenings morgenfriske personale i Sundheds- & Kvartershuset midt i Kildeparken.

Afstemningsresultatet betyder, at 2013 og 2014 bruges til at planlægge og projektere byggeriet, i fald Aalborg Byråd vælger at godkende Skema A inden årsskiftet. Det kan betyde en byggestart i Kildeparken i sidste halvdel af 2014.

Renoveringsprojektet i Kildeparken er med sine 1,3 mia. kr. et at danmarkshistoriens største, noget, som ikke er gået pressens næse forbi. Bl.a. har P4 Nordjylland, Boligen og Morgenavisen Jyllandsposten haft fat i nyheden.


 
Navigation

Kontakt os

Tlf: 96 31 52 00

info@abhim.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10:00 - 14:00

Torsdag kl. 10:00 - 17:00
Fredag kl. 10:00 - 13:00


Telefontider


Mandag - onsdag kl. 9:00 - 15:00

Torsdag kl. 9:00 - 17:00
Fredag kl. 9:00 - 13:00


Se alle vores afdelinger

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 
Nej
OK

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger