Gå til Indhold

Barcelona i det østlige Aalborg tager form

retur
I torsdags holdt Himmerland Boligforening rejsegilde på 130 ungdomsboliger i byggeriet Kvadratet i det østlige Aalborg - på onsdag gælder det yderligere 140 ungdomsboliger i Ramblaen i samme bydel.

En af de bedst kendte dele af Barcelona er Ramblaen, en bred, centralt beliggende gågade med mange butikker, markeder og livlig aktivitet. Senere i år får det østlige Aalborg sin egen udgave af Ramblaen - her blot i form af 140 ungdomsboliger på Niels Bohrs Vej opkaldt efter den catalanske hovedstad.


- Onsdag holder vi rejsegilde på byggeriet, der skal stå klar til at modtage de første beboere i forbindelse med studiestart efter sommerferien, fortæller Himmerland Boligforenings direktør Ole Nielsen, der kan glæde sig over at arbejdet skrider planmæssigt frem. Om baggrunden for valget af navnet Ramblaen siger han:

- Foran byggeriet, der består af tre selvstændige bygninger, etablerer vi et sammenhængende område med blandt andet bålplads og aktivitetsareal. Det medvirker til at skabe en klar fysisk forbindelse mellem bygningerne og det lægger op til fælles oplevelser ? ganske som det sted, hvor vi henter navnet fra. Det er målet med Ramblaen at skabe ungdomsboliger af mere eksklusiv karakter end det øvrige udbud i byen. Samtidig er det hensigten at tiltrække beboere fra hele det omkringliggende kvarter og dermed medvirke til at skabe et stærkt alternativ til midtbyen.

- I det hele taget er det velovervejet at vi placerer dette byggeri, der koster omkring 155 mio. kr., tæt på Aalborg Universitet. Vi vil med Ramblaen tilbyde moderne ungdomsboliger henvendt til ikke mindst studerende, der kommer langvejs fra og prioriterer nærheden til AAU og universitetsbiblioteket, nem adgang til dagligvarebutikker, fremragende offentlig transport og muligheden for at bo i en god og veldisponeret ungdomsbolig.

- Erfaringen viser, at der blandt tilflyttede studerende er et ønske om lidt mere service og lidt mere plads til at være sig selv på end hos den gennemsnitlige beboer af en ungdomsbolig. Derfor er det vigtigt at vi formår at tilbyde de rette rammer til at skabe hvad der for mange er det første hjem ? og derfor indretter vi Ramblaen med ret store boliger med eget badeværelse og køkken. Boligerne bliver af varierende størrelse ? nogle som typiske ungdomsboliger, andre med mere plads til blandt andet en spisekrog i forbindelse med et åbent køkken.



 
Navigation

Kontakt os

Tlf: 96 31 52 00

info@abhim.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10:00 - 14:00

Torsdag kl. 10:00 - 17:00
Fredag kl. 10:00 - 13:00


Telefontider


Mandag - onsdag kl. 9:00 - 15:00

Torsdag kl. 9:00 - 17:00
Fredag kl. 9:00 - 13:00


Se alle vores afdelinger

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 
Nej
OK

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger