Gå til Indhold

Himmerland i blodet - og i familien

Det er fredag formiddag i fælleshuset i Liselund. Her møder vi tre mænd med en helt særlig familiehistorie - med Himmerland Boligforening som omdrejningspunkt. De tre herrer er Kay Andersen (70) og hans sønner Karsten Andersen (53) og Morten Andersen (31). 

Kay gik på pension i 2016 efter 35 år som varmemester. Det begyndte i afdelingen Runddyssen, som han var med til at bygge op. Og for Kays vedkommende sluttede arbejdslivet i afdelingen Hellekisten, som han også var med til at etablere. Kay er oprindeligt fra Skive, men flyttede i 1977 til Sallingsundvej.

Kays jobrejse med Himmerland Boligforening begyndte for alvor, da han først i 1980'erne - efter at have siddet i afdelingsbestyrelsen på Sallingsundvej - søgte et job som inspektør. Han havde tidligere uden held prøvet at blive varmemester og var godt klar over, at han nok var for ung og uerfaren til et inspektørjob. Og ganske rigtigt: Kay blev kaldt til samtale, hvor han fik beskeden: "Vi ser gerne, at du trækker din ansøgning tilbage"

Sagen var, at han til sin overraskelse var udset til at være varmemester i den nye afdeling Runddyssen, der skulle bygges op i Svenstrup. For Kay og familien var det en stor beslutning, da der dengang var bopælspligt for varmemestre. Men Kay tog jobbet og familien flyttede. Og heldigvis var det spændende, ikke mindst fordi Kay kunne være med til at bygge noget op fra bunden. Han griner lidt af, at der i ansættelsesbrevet stod, at han skulle starte 1. august - men hvis det var en mandag, skulle han først møde om tirsdagen.

Ældste søn Karsten kunne fejre 25 års jubilæum som ansat i boligforeningen i d. 1. januar 2019. Først var han afløser og senere blev det til fast job, så også for ham har en stor del af det voksne liv været i selskab med Himmerland Boligforening. Karsten, der bor i Liselund, har været tilknyttet afdelingerne Liselund og Filstedvej siden 1995. Lillebror Morten har været fire år i afdelingen på Sallingsundvej. Også for hans vedkommende begyndte det - efter en periode i detailhandlen - med en tjans som afløser, men nu er også han fastansat i boligforeningen. Morten er i lighed med far og storbror uddannet som ejendomsservicetekniker - en uddannelse, der har givet ham rigtigt meget.

Både Kay, Karsten og Morten er meget glade for Himmerland Boligforening, som har spillet en stor rolle for familien over fire årtier. I sagens natur er der blevet talt rigtig meget om boligforeningen ved middagsbordet. Kay fortæller, at "det var en fantastisk arbejdsplads" - og at en medvirkende årsag til den opfattelse er, at han altid havde indflydelse. At der blev lyttet og han blev involveret.

Eksempelvis da han først i 1990'erne af den daværende inspektør - som er den nuværende direktør, Ole Nielsen - fik en Commodore 20-computer. Efter nogle dage måtte Kay dog ringe til Ole og sige "Den vil ingenting". Så kom Ole ud med en ny og Kay gik sammen med naboens søn i gang med at arbejde på et program til automatisk udarbejdelse af rekvisitioner. Via dette kom Kay med i en gruppe medarbejdere, som skulle udvikle et computerprogram til blandt andet overblik over en afdelings beboerne og økonomien i en afdeling.








Morten og Karsten siger, at der aldrig er to ens dage



De tre er enige om, at der i dag er tale om en moderne virksomhed, hvor arbejdsdagen for den enkelte ejendomsservicetekniker er tilrettelagt med udgangspunkt i et årshjul. Vil beboerne i for eksempel Liselund eller Filstedvej i kontakt med dem, ringer de blot til Mette Bygholm og aftaler en tid - så kommer Karsten eller hans kollega Søren Reinbach på besøg. Takket være dette system er ejendomsserviceteknikerne blevet mere tilgængelige, for Mette har rigtig godt styr på dem og deres kalender. Og så synes Karsten, at det har været sjovt at få Mette ombord i det, der traditionelt har været en mandsdomineret verden.

Morten og Karsten siger, at der aldrig er to ens dage. Mange forskellige beboere giver mange forskellige opgaver - lige fra at justere døre, skifte pakninger og klippe hæk til at løfte en ældre mand tilbage i sengen eller lytte til beboernes sejre og nederlag.

Som eksempel nævner Karsten, dengang en beboer manglede et dæksel til et lampeudtag. Karsten aftalte, at han blot skulle smide et nyt i postkassen. Næste dag kom fruen i huset dog forbi kontoret for at få Karstens hjælp. Ved nærmere eftersyn viste det sig, at beboerne havde monteret lampen i røgalarmen, som de havde afmonteret. Mors lakoniske kommentar til sønnen: "Det var også din far"


mens de stod spændte og kiggede ned i kloakbrønden, kom tænderne til syne

Karsten griner, da han kommer i tanke om en anden historie fra Liselund: En mandlig beboer var pludseligt blevet syg og havde kastet op på toilettet i fælleshuset. Problemet var, at hans gebis var røget med ud. "Så måtte vi jo udenfor og fjerne dækslet og hælde vand i toilettet". Og mens de stod spændte og kiggede ned i kloakbrønden, kom tænderne til syne. Det lykkedes at fange gebisset - i øvrigt stadig med en cigar siddende i biddet - med en rive. Beboeren blev selvfølgelig glad, han fik rengjort tænderne og så var de klar til brug igen. Karsten siger: "Når vi så ham, kunne vi ikke lade være med at tænke på tænderne"

Nu hvor der er snak om kloakker, har Kay en historie fra etableringen af Runddyssen. En eller anden havde glemt at sætte en prop i en rensebrønd til et cirka 200 meter langt kloakrør. Forglemmelsen betød, at der stille og rolig kom jord i røret, hvilket stoppede det til, så der stod vand i lejlighederne i stueplan. Så var gode råd dyre. Kay fik gjort plads i brønden, hoppede ned og stak en rundstok ind i det tilstoppede rør. Da han endelig fik hul, ramte kloakvandet ham i brystet med et voldsomt tryk. Han husker, at han fik toiletpapir i håret - og at det krævede et meget stort rengøringsarbejde, før han fik lov at komme ind på kontoret igen. 
Det samme var i øvrigt tilfældet derhjemme. Kay havde lært sin lektie - næste gang, der opstod problemer af den slags, sendte han opgaven videre til Karsten.








kollegaerne taler stadig om den gang, hvor der var kommet en hel majskolbe i kloakken



Morten fortæller, at også han har oplevet udfordringer med en stoppet kloak og vand, der begyndte at komme op i boliger. Han og kollegaerne taler stadig om den gang, hvor der var kommet en hel majskolbe i kloakken. Hvordan var den endt der? Det er fortsat et mysterium.

Kay har ry for aldrig at have glemt noget - dog ikke helt uden teknisk hjælp. Der bliver grinet omkring bordet, da snakken falder på Kay og hans mange diktafoner. Kay understreger, at de har hjulpet ham med ikke at glemme hverken opgaver eller aftaler.

Kay, Morten og Karsten synes, at det er både spændende og udfordrende at arbejde med mennesker - ikke mindst fordi de ofte har været tæt på de samme beboere i mange år. De synes alle, det er hyggeligt, at man kommer tæt på hinanden og lærer hinanden godt at kende. Nok er hverdagen travl, men der er altid tid til en snak - og det skal der være. Om det så bare er et hurtigt "God morgen" i forbifarten, er det, som Karsten siger vigtigt for at bevare den gode stemning i en afdeling.




"Vi står i første række, uanset om det er godt eller skidt"

Far og sønner er af den opfattelse, at de har et socialt ansvar. "Vi har mange ældre beboere", siger Morten, og nogle af dem har ind imellem behov for at få talt om store og små ting i hverdagen: "Det er både personlige og praktiske ting". Karsten tilføjer: "Vi står i første række, uanset om det er godt eller skidt". For nogle beboere er Morten og Karsten de første mennesker, de tænker på eller ringer til, når der sker ting i livet, som de har brug for at dele med andre. Karsten fortæller, hvordan en ældre dame faldt om derhjemme og i denne ret alvorlige situation ringede hendes mand til Karsten - ikke til hjemmeplejen eller børnene. Det samme var tilfældet, da en ældre mand faldt ud af sengen. Her blev der ringet til Karsten, som fik ham løftet tilbage i sengen. 

De tre mener, at de har været og er godt klædt på til at møde de mange udfordringer, der er forbundet med at have tæt kontakt til andre mennesker. De er løbende blevet uddannet til at følge med tiden - og beboerne - både i forhold til det faglige og det menneskelige. De er glade for, at der er stort fokus på uddannelse hos Himmerland Boligforening, for tingene udvikler sig hurtigt.



 
Navigation

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 
OK

Bliv medlem her
- og få fordelene fra i dag

Bliv medlem her

Bliv medlem
- og få fordelene fra i dag

Kun som medlem kan du stå på venteliste - og vælge din drømmebolig mellem vores mere end 7.000 boliger.

Samtidigt må du bruge alle de gode tilbud i Klub Himmerland fra første dag.
 

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger