Gå til Indhold

Store regnskyl en udfordring allerede dengang

2009retur
Allerede i 2009 beskæftigede Fagbladet Boligen sig med miljøforandringer - under overskriften "Boligselskaber må selv betale for tordenskyl og nye kloakker".

I artiklen slog Bo Laden - afdelingsingeniør i kloaksystemer i Aalborg Kommune - fast, at "Alene i Aalborg Kommune ville det koste 10 milliarder kroner at udskifte kloakkerne. Så velpolstret er kommunekassen hverken i Aalborg eller andre steder. Derfor skal udgiften og ansvaret nu lægges ud." Og i den forbindelse slog han til lyd for, at boligorganisationer, "der selv arbejder for løsninger, bør i fremtiden kunne få nedsat takst for det vand, de leder væk."

Det troede Himmerland Boligforenings forrentningsfører dog ikke rigtigt på, kan man forstå af artiklen:

"Hvis der spares på vandafledningen, er det sjældent boligorganisationen, der får del i den besparelse". Og som overordnet kommentar sagde Ole Nielsen: "Vi vil gerne redde verden, men vi kan ikke gøre det alene."

Af artiklen fremgår, at Ole Nielsen går ind for, at der skal gøres noget for at modstå de ekstraordinært store regnskyl, der er bebudet af klimaforskerne, men han tror ikke på, at det kan lade sig gøre uden en overordnet plan fra staten. Anlægsinvesteringerne bliver for store og ikke altid retfærdige, hvis der ikke er klare retningslinjer.

Artiklen beretter om, hvordan vi allerede i 2009 i flere afdelinger havde renoveret, så spildevand separeres fra kloakvand. "Men i langt de fleste tilfælde løber vandet i samme hul, når vi bliver sluttet til kommunens anlæg, og så er vi lige vidt. Det er altså svært at få boligselskaberne med i den her plan, hvis kommunerne ikke selv er klar til at håndtere vandet," sagde Ole Nielsen. Og han fortsatte:

"Det er naivt at tro, at boligselskaberne kan redde det her alene. Der skal en national spildevandsplan til. Og så skal der meldes ud i så god tid, at vi kan henlægge penge til kloakrenoveringer."
 
Navigation

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 
OK

Bliv medlem her
- og få fordelene fra i dag

Bliv medlem her

Bliv medlem
- og få fordelene fra i dag

Kun som medlem kan du stå på venteliste - og vælge din drømmebolig mellem vores mere end 7.000 boliger.

Samtidigt må du bruge alle de gode tilbud i Klub Himmerland fra første dag.
 

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger