Gå til Indhold

Computere skal gøre hverdagen lidt lettere

1996retur
Da Fagbladet Boligen i nr. 12/1996 bragte en større artikel om Himmerland Boligforening, slog man til lyd for, at "nu bliver tingene lidt lettere for beboere og ansatte", fordi vi i samarbejde med Boligkontoret havde udarbejdet en IT-strategi":

"Det handler om, at samtlige 35 afdelinger i boligselskabet bliver koblet på et netværk af computere. Over netværket kan afdelingerne få kontakt med Boligkontorets administration og computere. Boligkontoret laver en database, som indeholder alle de oplysninger som varmemestrene og afdelingsbestyrelsen har brug for i deres arbejde. Databasen indeholder bl.a. oplysninger om el, vand, varme samt nedgravede kabler og ledninger. Også lovstof, økonomi og anden relevant information vil blive lagt ind. Via netværket kan de ude fra afdelingerne gå ind på databasen og hente de oplysninger frem, som afdelingsbestyrelsen eller varmemesteren skal bruge. Som et ekstra plus bliver der adgang til netværket på alle tider af døgnet. Det er praktisk for afdelingsbestyrelserne, som ofte har brug for at få informationer uden for normal arbejdstid."

I artiklen kan man læse, at netværket også vil betyde, at "informationsniveauet overfor beboerne" bliver bedre:

"Beboerne får adgang til information og nyhedsformidling via deres eget TV apparat. I samarbejde med de tre antenneforeninger, der dækker de 35 afdelinger, vil der fra 1998 blive sendt tekst tv til beboerne."

Fagbladet Boligen skriver, at tanken om computere i netværk ikke er ny i Aalborg:

"I flere år har det været muligt at bruge Fidibo-computeren (find din bolig), når man søgte en ny bolig. Fidibo er en computer, hvor boligsøgende ved hjælp af knapper kan søge i computerens oplysninger og se, hvor der er ledige boliger. Fidibo kan kobles direkte på det nye netværk. 

Det betyder, at de ude i de enkelte afdelinger kan gå ind og se, hvor der er ledige boliger i de forskellige afdelinger. Ønsker man mere detaljerede oplysninger om selve boligen eller ønsker man at flytte, så skal det fortsat ske via Boligkontorets normale system. Der er altså ikke mulighed for, at de boligsøgende kan leje en bolig med lejekontrakt etc. via Fidibo. De skal stadig henvende sig i administrationen."

IT-strategien beskrives som en stor satsning, som der er sat mange penge af til gennemførslen af:

"Alt i alt satses der 600.000 kr. over tre år. Vedligeholdelse og fornyelse af netværket koster omkring 30 kr. pr. bolig pr. år plus de besparelser, man regner med at få på f.eks. porto, når nettet fungerer fuldt ud."

 
Navigation

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 
OK

Bliv medlem her
- og få fordelene fra i dag

Bliv medlem her

Bliv medlem
- og få fordelene fra i dag

Kun som medlem kan du stå på venteliste - og vælge din drømmebolig mellem vores mere end 7.000 boliger.

Samtidigt må du bruge alle de gode tilbud i Klub Himmerland fra første dag.
 

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger