Da vi i 2013 gennemførte en større imagekampagne, skete det med såvel bestyrelsesmedlemmer som medarbejdere i funktionen som modeller.
Eksempelvis optrådte afdelingsformand Palle Nielsen som blikfang, da vi fortalte om de håndgribelige fordele ved at bo hos os - som i hans tilfælde at man ikke selv skal slå græsset.
Kampagnen var en succes i form af flere henvendelser om medlemskab - og så gav den endda eksterne laurbær. Vi fik nemlig for vores annoncekampagne prisen "Årets Brøl" i kategorien print, da de bedste nordjyske initiativer inden for markedsføring blev hyldet samme år.